I en serie af studier har en gruppe af højtestimerede smerteforskere – inkl. G. Lorimer Moseley, C.J. Woolf, A.P. Rilsnar og V. Apkarian – sået tvivl om hvorvidt smerte overhovedet er en oplevelse (sådan som bl.a. IASP har defineret det, og som jeg har skrevet utallige gange på min blog).

De har – i en række af hidtil hemmeligtholdte studier – fundet beviser for, at et område i tilknytning til insula-kernen i hjernen er et sandsynligt bud på et smertecenter. Gruppen har valgt at bryde tavsheden nu fordi de har fået mulighed for at udgive deres studier et særnummer af tidsskriftet NATURE.

I korte træk mener de, at have bevist, at specifitetsteorien (at der findes et ‘smertecenter’ i hjernen) er mere sand end vi hidtil har troet. Det er naturligvis et stort tilbageslag for smerteforskningen på verdensplan, mens de forskere – som f.eks. A.D. Craig – der har fastholdt, at der findes neuroanatomisk/patofysiologisk forklaring på alle smertetyper, måske ender med at få det sidste grin.

Jeg har taget konsekvensen og begraver mig i min tilsendte kopi af materialet. Hvis jeg mener, at der er mere at tale om vil I høre om det her på bloggen. Hvis ikke – så har det været spændende.

1. april 2014

Morten Høgh