I dag offentliggøres en rapport udarbejdet af Etisk Råd. Rapporten er resultatet af en lang proces hos Etisk Råd vedr. diagnoserne ADHD, depression og Funktionelle Lidelser. Undertegnede havde fornøjelsen af at deltage i to workshops vedrørende sidstnævnte begreb.

Du kan læse rapporten her

Etik og moral er vanvittigt relevante for såvel fagfolk som for patienter, og da begge var repræsenteret på de workshops, der gav Etisk Råd input til deres arbejde, var der også god mulighed for dialog. Nogle af de udsagn jeg har taget med mig fra møderne er

  • “en diagnose er blot en mere simpel måde at kommunikere blandt fagfolk”
  • “en diagnose skal ikke behandles, det skal mennesker derimod”
  • “kan man få en diagnose mod sin vilje, hvis ikke diagnosen er klart defineret eller inkluderer patient-rapportering som et essentielt element?”
  • “du er ikke din diagnose, men en diagnose kan være en måde at forstå sig selv (sine symptomer) på”

Det er under alle omstændigheder afgørende, at vi husker, at diagnoser ikke siger noget om menneskerne, men i vid udstrækning er en samling af observerede problemer på en skala mellem normalitet og fravær af normalitet. Og i tilfældet med de tre nævnte begreber/diagnoser er det helt afgørende at forstå, at man ikke behandler diagnosen, men derimod mennesket – og derfor de gener, som mennesket har.

På Rådet’s hjemmeside kan du læse mere om arbejdet under disse overskrifter:

Kernetekst 1: Diagnosen som det bedste og det værste

Kernetekst 2: Menneskesyn og magt

Kernetekst 3: Viden og relationer i sundhedssystemet

Kernetekst 4: Diagnosen uden for sundhedssystemet

Afslutning: Kan diagnoser bruges på en bedre måde?

Der er desuden en række baggrundsdokumenter som giver mere viden på området.

God læselyst