low_back_pain

Blandt fagfolk er der enighed om at tryk på en nerverod i udgangspunktet ikke er problematisk eller smertefuldt. Men blandt befolkningen er begrebet ‘discus prolaps’ ofte en frygtet tilstand. I dette indlæg ser jeg nærmere på et par myter og forsøger at forstå hvad videnskaben kan bidrage med.

 

At tryk på nerver ikke gør ondt (i udgangspunktet) kan du bekræfte blot ved at konstatere, at du i øjeblikket sidder på den tykkeste af alle kroppens nerver (n. ichiadicus) og at det er ufarligt kan du konstatere fordi du kan mærke dine ben imens. Den egentlige problematik er hvad, der inde i selve nerven når der sker en vævsskade (prolaps) i nærheden…

Det gør ondt at have en akut prolaps

Ja – det burde gøre ondt at have en akut prolaps, fordi det er en vævsskade på lige fod med fx et overrevet ledbånd eller en forstuvet ankel. Det er imidlertid langt mere hyppigt, at man har ondt i ryggen, uden at man har en akut prolaps. Et estimat siger, at op til 90% af alle rygsmerter er uspecifikke, hvilket vil sige, at der ikke er en akut skade eller en sygdom, som forklarer smerterne.

prolaps.gif

Når en prolaps gør ondt skyldes det kemi, ikke tryk, omkring nerverne

Det er visuelt meningsfyldt at forestille sig, at en akut prolaps trykker på nerverødderne. Og mens det er muligt, så er det ikke sandsynligt, hvis man ikke samtidig oplever ændrede sensoriske reaktioner (fx at man ikke kan mærke noget køligt, lunt eller let berøring). Årsagen til at en akut prolaps gør ondt, skal i stedet findes i den biokemiske proces som prolapsen (nucleus pulposus) har på de nociceptive nerveceller: Når kroppen opdager skaden, medfører det ændringer inde i bl.a. de nociceptive c-fibre. Disse ændringer gør nervecellen mindre ‘modstandsdygtig’ overfor tryk og evt. varme, hvilket betyder, at bevægelser og muligvis kroppens egen varme kan medføre nociception, hvilket igen kan medføre smerter. Disse smerter vil have karakter af at være spontane (uprovokerede) såvel som bevægelsesprovokede, og de vil fortage sig gradvist over dage-til-få-uger i takt med at kroppen heler op i den beskadigede discus.

Når det føles som en prolaps, så føles det som en prolaps – men det behøver ikke at være det…

Vi er – som mennesker – ikke udstyret med sanseorganer til at mærke forskel på signalerne fra en spændt muskel, låste led eller akut prolaps. Det er alt sammen noget, vi oplever (skaber) på baggrund af de interoceptive informationer, vi får fra bl.a. de nociceptive nerve celler, men også fra ørerne, øjnene og vores frie tankevirksomhed. Desuden husker vi på episoder med fx tidligere episoder med akutte rygsmerter, og på hvilke forklaringsmodeller vi fik samt, hvor effektive vi fandt behandlingen. Hvis fx du har haft ondt i ryggen og fik at vide, at du ‘var heldig, fordi det kun var en lille prolaps’, og at du oplever den samme smerte igen, vil du sandsynligvis opleve, at du har en lille prolaps igen, og du vil sandsynligvis reagere adækvat. For nogle betyder det, at de ændrer bevægemønster og for andre, at de undgår bestemte bevægelser. Men fælles for dem er, at du reagerer på de smerter, du mærker, fordi du fortolker dem til at betyde noget, som du ikke kan se med øjenene.

prolaps2.gif

En prolaps har godt af de ting, der støtter din naturlige helingsprocesser

I det tilfælde at du har en akut prolaps – altså en vævsskade i nucleus pulposus med tilhørende udsivning af materialer, som din krop vil bekæmpe – er løsningen at lade kroppen gøre det, den gør bedst: At fjerne ødelagt væv (inflammation), at genskabe nyt væv (proliferation) og gøre det nye væv modstandsdygtigt igen (modning). Det kan tage lang tid for vævet om at modnes, men næsten alle mennesker vil opleve, at smerterne forsvinder (eller vender tilbage til ‘normal’) i takt med at inflammationen fortager sig. Der er flere ting, du selv kan gøre for at støtte kroppen i at hele:

  • Få din søvn; under søvnen giver du kroppen de bedste vilkår til at ophele
  • Undgå negative tanker og unødig stress; stress-hormoner er nødvendige for overlevelse, men de udsætter opdeling og bekæmper inflammation. I den akutte fase efter en prolaps ønsker du at inflammationen skal have ro til at gøre sit arbejde færdigt…
  • Bevæg dig; din krop har brug for bevægelse for at vedligeholde styrke og ikke mindst for at bevare homeostase i signalstofferne. Let bevægelse kan desuden bidrage til smertelindring i den tidlige fase og til mere brugbart væv i de efterfølgende faser.

Det er sjældent rart, men heller ikke farligt, at bevæge sig når man har smerte efter en akut prolaps

Smerte i bevægeapparatet kendetegnes ofte ved smerter under bevægelse samt evt. smerter i hvile. Ved en akut prolaps vil det være normalt at man har smerter i såvel hvile som ved bevægelse, men at hvilesmerterne og senere bevægesmerterne går væk igen. Men hvad gør man når det gør ondt at bevæge sig? I sagens natur føles det modbydeligt og mange patienter kan have svært ved at finde ud af om bevægelsen er ‘god’ eller ‘dårlig’. Men i udgangspunktet er der intet farligt ved at bevæge sig hvis man har en akut prolaps. Tommelfinger-reglen er at smerterne skal falde til ro igen efter nogle få minutter når man har bevæget sig.

Men underligt nok véd forskerne faktisk ikke særligt meget om hvorfor det gør ondt at bevæge sig. I gamle dage troede de fleste professionelle, at bevægelse gjorde ondt fordi kroppen var slidt, ødelagt eller syg (tænk på ord som fx slidgigt). I dag forstås bevægesmerter i højere grad som et udtryk for overaktivitet i nervesystemet, selvom der fortsat er uenighed om hvad dette mere nøjagtigt betyder. Men ét er de fleste professionelle såvel som forskere enige om; bevægelse er det tætteste vi kommer på en magisk pille. Det sværeste ved denne medicin er at huske at tage den regelmæssigt…

 

Du kan læse mere i disse indlæg og se nogle referencer nedenfor.

Behandling af rygsmerter her

Arbejde og rygsmerter her

Træning og rygsmerter her

 

Læs mere

  1. Forsøg med kemisk påvirkning af nerver og afledte smerter hos raske individer
  2. Ny grundforskning vedr konsekvenserne for akut prolaps
  3. Forsøg på raske individer med forskellige opfattelser af tryk på ryggen
  4. En ny gennemgang af litteratur vedr. smerter i og under bevægelse