Du véd noget videnskaben ikke gør – men måske ikke så meget længere?

Tryk og stræk kan gøre ondt – men videnskaben kan endnu ikke forklare hvordan tryk/stræk bliver overført til nervesystemet. Nu forskning har måske fundet den første gruppe ion-kanaler, der kan omdanne mekanisk stimuli til aktionspotentialer

Piezo stammer fra græsk og betyder (vist nok) at “trykke” eller “presse”. Hvis begrebet lyder bekendt kan det være et levn fra din fysik-undervisning hvor du måske har hørt om den piezo-elektriske-effekt.

Piezo-proteinerne findes mange steder i kroppen, og har været kendt i mere end ti år, men det er altså først nu, at det er lykkes en gruppe af forskere fra Californien, at skabe beviser piezo-proteinerns rolle i mekanotransduktionen (overførelse af mekanisk stimuli til nervecellerne).

Det lykkedes forskergruppen, som de første i Verden, at vise, at denne gruppe af meget store proteiner ikke er “i familie med” andre kendte ion-kanaler, og at de måske har fundet en helt ny familie af ion-kanaler, som kan være en del af den såkaldte mekanotransduktion.

Det forekommer måske underligt, at vi i praksis altid har vidst, at tryk og stræk kan medføre smerte – når nu forskningen ikke kan forklare det. Og derfor kan man heller ikke sige, at man har fundet en mekanosensitiv smertereceptor (de er jo døde – altså smertereceptorerne). Men deres forsøg tyder på, at denne (mulige) nye familie af ion-kanaler kan udfylde et stort hul i videnskaben.

I snart 20 år har vi haft indgående kendskab til en lang række receptorer, der forbindes med de to andre klassiske typer af stimuli: kemiske og termiske. Men det er altså ikke lykkes nogen – før nu – at få en ion-kanal til at reagere på tryk i levende dyr.

Hvis deres studier holder stik, kan vi måske begynde at forstå sygdomme som Wide Spread Pain (f.eks. fibromyalgi) bedre. Hos disse patienter er netop tryk-følsomheden ændret således, at de – hvis de er diagnosticeret med de klassiske test – er mere tryk-følsomme end andre.

Men vi skal nok ikke sætte næsen op efter en pille eller specifik behandling til denne gruppe af patienter på baggrund af studierne. For nok er tryk-overfølsomhed kendetegnet ved f.eks. fibromyalgi – men det er nok ikke årsagen til deres smerter. Ikke desto mindre er potentialet i den nye opdagelse stor nok til at få interesse fra f.eks. Pain Research Forum (se link nedenfor) og en lang række blogs over hele Verden.

Så mens vi venter i spænding på reaktionerne fra andre videnskabsfolk, kan vi glæde os over, at der stadig er uudforskede muligheder at kaste sig over for andre forskere. Her er et par eksempler:

1. “The explanatory gab” (“forklaringsproblemet”) udgør en konstruktiv kritik af den nuværende forståelse for smerte. Spørgsmålet som stadig mangler svar er: “Hvorfor føles smerte som det gør”?

2. Er smerte virkeligt i hjernen – eller er det bare noget vi siger fordi det er nyt og anderledes end Descartes, der sagde, at det var i “kroppen”?

3. Kan andre sanser end følesansen skabe nociception?

Jeg håber, at kunne berette mere fra det indre univers i takt med de nye opdagelser bliver set efter i sømmene…

 
Referencer:
Kim et al. The role of Drosophila Piezo in mechanical nociception. Nature (2012)
Coste et al. Piezo proteins are pore-forming subunits of mechanically activated channels. Nature (2012)
Materialism and Qualia: The explanatory Gab, Jospeh Levine

Links:
http://www.painresearchforum.org/news/13812-novel-ion-channel-senses-painful-touch