Kongressen kom godt fra start (læs mere her) og torsdagens program levede ligeledes op til forventningerne. Den bedste ‘oplevelse’ var en workshop om hjerneskanninger, mens poster session var den bedste oplevelse ift indsamling af ny inspiration. Nedenfor kan du læse mere om begge dele.

Posters

Jeg var forbi en række posters og havde lejlighed til at diskutere flere af studierne med deres ophavsmænd. Blandt de mere klinisk relevante var:

Henrik B. Vægter (tidl. Madsen)’s forsøg med CPM (conditioned pain modulation) og fysisk aktivitet. Hans studier tyder bl.a. på, at alle mennesker har analgetisk effekt af aktivitet hvis det er udført ved høj-intensitet. Et andet fund er, at isometrisk træning kan have tilsvarende effekt – og derfor måske kan være et relevant tilbud til patienter, der ikke kan lave høj-intensitet fysisk træning. Henrik’s forsking bidrager til vores forståelse for hvordan fysisk aktivitet kan modulere smerteoplevelsen hos raske og hos patienter med wide spread pain. Artiklen er accepteret hos det anerkendte tidsskrift PAIN – du kan læse den her.

Thorvaldur Skuli Palsson, der ligesom Henrik skriver PhD hos Graven-Nielsen og Arendt-Nielsen i Aalborg, havde en poster med smerteprovokationstest af SI-leddene hos gravide. Han fandt en god sammehæng mellem graden af disability, intensiteten af smerterne og testsvar. Hans studie kan  tolkes således, at en stor gruppe gravide går rundt og har relevante, muskuloskeletale smerter som måske kunne lindres med fysioterapi. Det kommer nok ikke som en overraskelse for klinikere, men studiet giver evidens til kampen mod sygemeldinger relateret til bækkensmerter under graviditeten. Det er relevant for de gravide såvel som for samfundet at disse problemer afdækkes og evt. afhjælpes så tidligt i forløbet så muligt.

Et andet interessant studie lavet af en dansk-norsk gruppe fra Oslo havde undersøgt sammenhængen mellem søvn og eksperimentel smerte. De fandt, at kvinders smertetærskel (PPT) var markant forøget (dvs. de fik hurtigere smerte) efter en nat med reduceret søvn. Det samme var ikke tilfældet hos mænd. Det er nok ikke muligt at drive nogle kliniske konsekvenser ud af dette studie, men jeg håber, at de (og andre) vil gå yderligere ind i sammenhængen mellem kortvarig ‘søvn-underskud’ og smerter. Det er et område, der kan vise sig at have stor klinisk relevans.

‘Hjerneskanninger’

Professor Iannetti fra UCL (UK) er uomtvisteligt én af de største profiler indenfor hjerneforskning i relation til smerte. Sammen med Markus Ploner (D) og Katja Wiech (UK) leverede han et frontalangreb på de reduktionistiske og forsimplede fortolkninger på hvad man reelt kan se og fortolke ud fra hjerneskanninger (fMRI, MRI, EEG og MEG).

I korte træk gjorde Iannetti sig til talsmand for, at alt for mange forskere fortolker ‘blobs’ (hjerneaktivitet) forkert. Han brugte logiske slutninger, som eksempel på hvordan mange forskere har ‘taget munden for fuld’ i deres analyser: En vaskemaskine bruger strøm. Hvis man bruger vaskemaskinen meget, så bruger man meget strøm. Her er tale om en logisk slutning, der giver mening. Men hvis slutter, at man bruger meget strøm – derfor må man være igang med at bruge vaskemaskinen så er man på afveje. Og det er netop her, at de mener, mange forskere bør tage sig i agt.

Efter at have sat scenen for hvordan man ikke skal gøre forsøgte de at redegøre for, at forskningen i hjernens rolle i langt højere grad skal se sig selv som infantil og derfor bør benytte sig af flere og mere komplicerede metoder (mulitivariate brain measures). Disse vil jeg ikke komme ind på, men jeg vil citere et var fra prof. Iannetti i relation til, om vi overhovedet kan måle smerte i hjernen:

“Hvis vi kan lære, at der ikke eksisterer en smerte-signatur (‘smerte-matrix’) i hjernen, er det også en sejr. Så kan vi stoppe med at lede efter den og begynde at fokusere mere på variabiliteten mellem individer” (frit oversat)

Er vi så færdige med at lede? Nej – på ingen måde. Der er arbejde nok til de næste mange årtier, men det afgørende ‘nye’ er, at ledende forskere tager afstand til de overfortolkninger, som bl.a. Wager og Apkarian har gjort den senere tid (hvor de har fortalt i pressen, at de kan påvise kroniske smerter i hjernen).

Det var derfor i opløftet tilstand, at jeg tilbragte nogle velfortjente timer i selskab med australske, danske, norske, tyske, engelske, hollandske og belgiske kolleger på et mikrobryggeri over samtaleemner, der ikke egner sig til et blogindlæg.

Dagens public service indslag er en hjemmeside, der oversætter engelske hjemmesider, CV, personprofiler mv. til ‘gangsta’. Hjemmesiden hedder http://www.gizoogle.net – og den bør prøves! Hvis du ikke har andet så prøv en artikel fra en engelsk netavis eller IASP’s definition af smerte…