Er du bange for at blive gammel?

…det burde du måske være hvis ikke sundhedsprofessionerne ændrer syn på ‘gamle’ mennesker!

Det seneste årti har vist os et stigende behov for at forstå ældre med smerter. Det anslås, at ca. 20% af befolkningen vil være ‘gamle’ i 2030. Af disse anslås det, at op mod 50% vil opleve langvarige/kroniske smerter.

Dette debatindlæg ønsker at stille spørgsmålstegn ved, om smerte er en naturlig del af alderdommen. Der er ingen referencer i teksten, men henvisning til to nyere kilder nederst.

Det er formentlig naturligt, at man med alderen oplever mere patologi.Derfor bør forskning i og behandling af æld
re med smerter et væsentligt indsatsområde for alle sundhedsprofessionerne.

Studier tilbage fra 40’erne og 60’erne viste professionelle, at sensitiviteten overfor nociceptive stimuli mindskes med alderen. Nyere smerteforskning fortæller os imidlertid, at man kan opleve smerter, selvom grænsen for stimuli er øget. Bl.a. viser nyere studier, at den endogene/anti-nociceptive kontrol (DNIC) måske nedsættes med alderen.

Årsagerne til smerter hos ældre kan være af muskuloskeletal oprindelse for f.eks. OA og RA, men andre faktorer kan også påvirke smerteoplevelsen hos de ældre (på lige fod med alle andre aldersgrupper). Ældre er mere udsatte for tab af livspartner, børn eller venner. De fleste oplever tab af indkomst, social status og socialt netværk. Og alderdom tvinger mange til at flytte fra deres vante omgivelser. Disse og andre faktorer kan være medvirkende til, at så stor en gruppe af de ældre oplever langvarige smerter.

Behandling?

Behandlingen af langvarige smerter hos ældre bør være multidiciplinær i lighed med alle andre aldersgrupper. Selve interventionerne kan være farmakologiske og non-farmakologiske. Uanset valg af interventioner ved vi som professioner for lidt om forskellen på mekanismerne bag medicinen, træningen, de kognetive teknikker og den sociale intervention. Det er derfor vigtigt, at opmærksomheden øges indenfor såvel forskning som klinisk praksis på dette område.

Smertebehandlingen af ældre bliver i dag løst pragmatisk. Løsninger, der er evidens for til ‘gennemsnitspatienten’ kopieres til de ældre. Men de ældre er oftest sorteret fra i forskningen, der har dannet rammerne for evidensen!

Der er grund til at stoppe op og tænke sig godt om. Behandlingen af ældre kræver formentligt oftere samarbejde mellem flere faggrupper (end yngre patienter) og samtidig er afstanden fra den professionelle (der ikke selv er ‘ældre’) og hans/hendes patient større end tilfældet vil være mellem to i samme livsstadie.

Men også rent fysiologisk ændrer kroppen sig. Et eksempel kan være anvendelsen af NSAID til de ældre. Forandringer i kroppen (f.eks. omsætningshastigheden af medicinen) betyder, at risikoen for f.eks. nyreproblemer og påvirkningen af fordøjelsessystemet er højere end hos den yngre befolkningsgruppe. Derfor bør anvendelse NSAID følges hos egen læge i mange tilfælde til trods for, at det er til salg i håndkøb.

Også fysisk træningen af ældre bør tilrettelægges anderledes end hos den yngre del af befolkningen. Her er det vigtigt at forstå, at alle områder af fysiske interventioner kan være påvirket af alderen. Det kan f.eks. være kognition (hukommelse, overblik), metabolisme (dosering, osteoporose, progression, måling) og motivation (sociale faktorer, ADL-påvirkning og relation).

Konklusion

Samlet set er der behov for at vi anerkender ældre som ligeværdige borgere. Det betyder også at skal være i stand til at give dem samme ret til evidensbaseret smertebehandling som alle andre borgere i vores samfund.

Derfor er der behov for målrettet forskning og øget tværfagligt samarbejde i praksis. Måske er første skridt, at vi – de professionelle – lærer at tage udgangspunkt i de ældre borgeres virkelighed og forsøger at forstå deres problemer udfra en patientorienteret tilgang. Kun ved ikke at behandle ældre på samme måde som yngre, kan vi behandle dem med samme respekt.

 

Her kan du læse mere:

Ventelister til behandling af smerte – et brud på menneskerettighederne

Nu skal læger lære om smerte!

 

REFERENCER

Abdulla, A., Bone, M., Adams, N., Elliott, A. M., Jones, D., Knaggs, R., et al. (2013). Evidence-based clinical practice guidelines on management of pain in older people. Age and Ageing, 42(2), 151–153. doi:10.1093/ageing/afs199

The Phenomenon of Pain, IASP Press, Serge Marchand (se også anmeldelse på www.smof.dk)