Forkert eller manglende viden om, hvad smerte er, betyder unødig lidelse, overforbrug af samfundsressourcer og manglende tillid til sundhedsvæsenet.

 

Forbereder du dig til eksamen i 2019, så klik her for at deltage i Videnomsmerter’s studiegruppe

Dette indlæg er baseret på mit indlæg på Dansk Smerte Forum‘s årsmøde i sidste weekend (23-24. marts 2018). 

Smerteuddannelse

2018 er udnævnt af IASP som “Global Year for Excellence in Pain Education”, og som følge heraf sker der en række tiltag for at uddanne fagfolk over hele Verden til at kunne forstå og behandle smerter bedre.

 

Grundlæggende er problemet, at de sundhedsfaglige uddannelser ikke uddanner nye læger o.a. til at forstå eller håndtere kroniske smerter. Og problemet bliver ikke mindre af, at mange uddannelser ikke råder over undervisere med kompetencer indenfor smertevidenskab og -teori.

 

Som et led i bestræbelserne på at fremme (bedre) uddannelse af sundhedsfaglige har European Pain Federation forpligtet sig til at udvikle en slags målestok for smerteuddannelse. Denne målestok består af et curriculum med kompetencer, der realistisk beskriver de basale kompetencer, som læger og fysioterapeuter skal besidde for at kunne arbejde med kroniske smerter. Tilsvarende curricula for sygeplejersker og psykologer er på ønskelisten.

 

Hvad bør man vide

Formålet med de nye curricula er at:

• Formulere de nødvendige rammer for at [fysioterapeuten] kan arbejde patient-centreret
• Beskrive bredden og dybden af den VIDEN, de KOMPETENCER og den ADFÆRD, der er påkrævet for at sikre effektiv, patient-centreret smertebehandling
• Skabe et sammenligningsgrundlag for standarder og mål for basis-kompetencer på tværs af Europa

Der er forskel på, hvad forskellige faggrupper bør vide om smerte og smertebehandling. Derfor er de enkelte curricula udarbejdet monofagligt men på tværs af medlemslandene i EFIC (se nederst). I lægernes arbejdsgruppe sad professor Asbjørn Mohr Drewes fra Aalborg Sygehus, der bl.a. er nylig modtager af Hagedorn Prisen 2018.

Trods de faglige forskelle er der basale ligheder i, hvad læger og fysioterapeuter skal lære, herunder især viden om neurofysiologien, der danner rammen for den videnskabelige forståelse for, hvordan krop og smerteoplevelse kan hænge sammen (se eksempel her).

Når det kommer til viden om behandling af såvel akutte som kroniske (maligne og non-maligne) smerter, er kravene til de to faggrupper meget forskellige (se eksempel nedenfor). Det er især viden om farmakologiske og non-farmakologiske muligheder, der adskiller de to grupper.

Alt det du aldrig fik lært

Det er naturligt, at læger, terapeuter m.fl., der med succes behandler patienter hver dag, forestiller sig, at en ny eksamen med ny viden må være udtryk for et niveau, der ligger over grunduddannelsesniveau (fx på specialist-niveau). Det er imidlertid forkert. Der er desværre et kæmpestort sort hul hos mange fagpersoner, når det kommer til regulær viden om (og især uddannelse i), hvad smerte er, hvordan det påvirker mennesker og hvilke behandlingsmuligheder, der bør tilbydes. Et eksempel på den manglende viden kan ses i The Lancet’s status på uspecifikke lænderygsmerter (link til Lancet Audio-gennemgang af artiklerne).

 

Behovet for efteruddannelse af samtlige faggrupper indenfor (kroniske) smerter er stort. Men ambitionen er, at alle, som arbejder med mennesker, der har smerte som primær-symptom, bør have tilstrækkelig viden til at bestå den europæiske eksamen.

Krav for at kunne gå til eksamen

 

De to curricula beskriver altså basis-niveauet for læger hhv. fysioterapeuter, men for at kunne gå til eksamen skal man også have praktisk erfaring (det er ikke en akademisk, men praktisk eksamen). For fysioterapeuter er kravene følgende:

• Mere end tre års klinisk erfaring med patienter, der har smerter
• Godkendt, europæisk autorisation som fysioterapeut

Selve eksamen foregår én gang årligt (april måned) på Leuven University i Belgien. Forud for eksamen skal hver kandidat indsende tre korte beskrivelser af patienter, de har færdigbehandlet. Disse anvendes i den mundtlige eksamen til at diskutere de faglige overvejelser og patient-relaterede udfordringer. Der ud over skal kandidaterne igennem en test af udvalgte, kliniske færdigheder samt en multiple-choice test om alt fra fysiologi til behandlingsprincipper.

European pain federation (EFIC) og styregruppen