Fysioterapi i fremtiden – Fremtidens fysioterapi?

Jeg er på Danske Fysioterapeuter´s Fagfestival 2012 i Odense. Der er mange gode indlæg – men jeg føler mig inspireret af to indlæg om hhv. behovet for at forstå, at usund livsstil – ikke ondt i ryggen – slår vores patienter ihjel.

Professor Elizabeth Dean (CA) har netop talt til de 1.300 deltagere om vigtigheden af fysioterapeuternes rolle i rådgivning om sund livsstil. Der er en enorm potentiel personlig og samfundsmæssig gevinst hvis vi bliver bedre til at tale med patienterne om deres helbred. Et budskab som bl.a. Danske Fysioterapeuter, professor Henning Langberg (se www.henninglangberg.dk) og specialist i Fysioterapi, Flemming Enoch fremhæver. Flemming Enoch kalder det 3. generations fysioterapi, og siger “skal vi behandle en tennisalbue hos en overvægtigt, midaldrende, rygende direktør – eller skal vi acceptere, at han har risikerer at dø af et hjertestop før vi får behandlet hans albue??

Så det lader til, at der er et skred i fysioterapeuternes arbejdsopgaver. Dette fik yderligere fokus under et oplæg jeg var inviteret til af FysioDanmark i går. Foredraget var med sociolog Eva Stensig fra konsulentfirmaet LighthouseCPH, der netop har lavet en rapport til Danske Fysioterapeuter om hvor markedet for sundhedsydelser bevæger sig hen, og hvilken rolle fysioterapeuter har.

Konklusionen i rapporten er, at sundhedsforbrugerne vil efterspørge langt flere ydelser, der optimerer sundhed og livskvalitet i fremtiden. En konklusion, der vakte en kritisk debat efter foredraget. Det blev bl.a. fremhævet, at markedet for sundhedsydelser ikke fremmer det politiske ønske om “lige adgang til sundhed for alle”. En anden deltager fremhævede, at selv om markedet for optimering bliver det største – så er det også et “red ocean” hvor fysioterapeuternes kvalifikationer risikerer at spille en mindre rolle end den gør i det “blue ocean” hvor forbrugeren ikke kan købe ydelser fra ikke-faglige udbydere.

I korte træk gjorde Eva Steensig det klart for tilhørerne, at samfundet ikke længere kan betale for de syge i lighed med hvad vi har været vant til. “Patienten” opfører sig i stigende grad som forbruger, og forventer effekt når de henvender sig til en udbyder af sundhedsydelser. Derfor ser vi også, at de “zapper” frit mellem alle aktører i sundhedsmarkedet.

Eva Steensig var også meget klar i spyttet når det kom til sundhedforbrugernes forventninger. De er meget lidt interesserede i evidens – men forventer effekt; de vil ikke spilde deres tid! Dette afspejler sig bl.a. i den stigende interesse for at udvikle såkaldte “Do it youself” løsninger til måling af vores sundhed (f.eks. pulsmålere, kondital, fedtmåling, skridttællere og DNA-analyser).

Samlet set er den fremtidige udfordring, at der bliver flere og mere kritiske forbrugere. De er ikke “loyale” overfor de klassiske sundhedsprofessioner, og de vægter ikke evidens når de vælger udbyder af sundhedsydelser. For mig understreger det, at den biomedinske model (fyssen er eksperten) er fortiden, og at de holistiske sundhedsforbrugere i den grad har taget den biopsykosociale model til sig (patienten er eksperten, fyssen er rådgiver). I praksis betyder det, at den patient-centreret tilgang til både sunde og syge sundhedsforbrugere bliver endnu vigtigere i fremtiden. Dermed kan vi ikke længere nøjes med at forholde os til vores egen faglighed, men vi bliver nødt til at udvikle vores kompetencer indenfor sundhedskommunikation, patientfokuseret motivation og patient-specifik effektmåling.

En anden konsekvens er for mig, at vi skal udvikle teknologi og benytte eksisterende muligheder til at kommunikere med vores patienter og potentielle patienter (f.eks. via sociale netværk). Det samme gælder, at vi bliver nødt til sikre langtidsopfølgning på såvel funktionelle resultater som generel tilfredshed hos patienterne. Kun ved at kommunikere mere direkte – og på sundhedsforbrugernes vilkår – kan vi forstå deres behov, så vi kan få lov til at tilbyde dem vores faglighed.

Afslutningsvist vil jeg sige, at faglighed er det stærkeste kort vi har. Sundhedsfaglige, der læser ovenstående således, at markedet for ydelser udelukkende består i at tilfredstille kunderne – uagtet indholdet i ydelserne – deltager i et meget broget marked med tusinde udbydere. Jeg håber for faget “fysioterapi”, at vi fortsat kan holde fokus på vores faglighed, og UDVIKLE os på basis heraf.