Det sker jævnligt, at jeg bliver kontaktet af fagpersoner og lægfolk, der gerne vil vide hvad kroniske smerter egentligt er. Ofte oplever jeg, at det de rent faktisk gerne vil vide er “hvorfor kan vi ikke behandle dem sÃ¥ de bliver raske”.
NÃ¥r man tænker pÃ¥ det giver det jo god mening; hvis vi véd hvad, der er galt – sÃ¥ kan jo ogsÃ¥ helbrede det. Og det er nok ogsÃ¥ rigtigt i en vis udstrækning. Men der er to ting, der gør sig gældende ved kroniske smerter:
1. Vi forsøger stadig at behandle folk ved at pÃ¥virke “input” (det vi antager skaber oplevelsen af smerte) fremfor at forstÃ¥ hvilke processer der er sat igang
2. Ingen af vores nuværende interventioner (medicin, operation, fysioterapi, akupunktur m.fl.) kan demonstrere effekt i kliniske forsøg
Sagt på en anden måde, så bliver vi nødt til at lære at tænke anderledes. I det nyeste nummer af The Lancet er der en opsamling på hvad vi ved omkring behandling af kroniske ikke-maligne smerter. Se linket til artiklen nederst i denne blog.
Forfatterne konkluderer, at evidensen for effekt af samtlige interventioner er dÃ¥rlig, og at vi formentligt i adskillige Ã¥r fremover skal fokuserer pÃ¥, at øge livskvaliteten hos patienter med kroniske smerter (fremfor at “helbrede” dem).
Men manglende evidens ikke grund til ikke at udvikle sig! Det vil være katastrofalt hvis vi og vores lægelige kolleger “kapitulerer”, og begynder at bruge tiden pÃ¥ at forklare vores patienter, at der intet kan gøres for dem. Det passer ikke! Selvfølgelig kan smerte, livskvalitet mv. ændres. Det er jo biologiske processer. Men vi véd bare ikke hvordan…
Men mÃ¥ske skal vi lære at tænke pÃ¥ kroppen som en biologisk enhed bestÃ¥ende af en lang række gensidigt afhængige systemer (muskelsystem, immunsystem, nervesystem mv.). Kortvarige ændringer i balancen mellem disse systemer kan formentligt udlignes ved at nogle systemer laver mere eller mindre i en periode. Men langvarig ubalance vil medføre ændrede grundvilkÃ¥r; kroppen fungerer ikke længere som den gjorde tidligere. Derfor vil patienterne reagerer “anderledes” pÃ¥ sensoriske og ikke-sensoriske stimuli.
SpørgsmÃ¥let er, om processen er reversible eller ej. Skal patienten lære at finde en ny “balance” eller kan tiden/behandling (under de rette vilkÃ¥r) genvinde den oprindelige balance mellem systemerne?
I mellemtiden mÃ¥ vi fortsætte med at stræbe efter “livskvalitet”. Sidst jeg læste op pÃ¥ det var den ikke mÃ¥lbar pÃ¥ hverken spørgeskemaer eller VAS, sÃ¥ tal med patienterne om hvad de ønsker, og gør mÃ¥l sÃ¥vel som træning sÃ¥ funktionel som muligt!
Link til artiklen i The Lancet:
Turk et al. Treatment of chronic non-cancer pain. Lancet (2011) vol. 377 (9784) pp. 2226-35
Pingback: 15.000 tak for det første Ã¥r! « videnomsmerter
An intriguing discussion is definitely worth comment.
I think that you should write more on this topic, it may not be a taboo matter
but typically folks don’t speak about such topics. To the next! Best wishes!!
Hey There. I found your blog using msn. This is a
really well written article. I’ll make sure to bookmark it and return to read more of your useful info. Thanks for the post. I will certainly return.
Thanks! Appreciate the compliments. You are always welcome back for more.
Cheers
Morten
This piece of writing will help the internet users for building up new
webpage or even a blog from start to end.
I like the helpful info you provide in your articles.
I’ll bookmark your weblog and check again here frequently.
I am quite sure I’ll learn lots of new stuff right
here! Good luck for the next!
Just wish to say your article is as astonishing.
The clarity for your put up is simply excellent and
that i can suppose you are a professional in this subject.
Fine together with your permission allow me to take hold of your feed to keep updated with imminent post.
Thanks a million and please continue the enjoyable work.