Der bliver flere mennesker på Jorden, og vi lever længere. Bagsiden af medaljen er, at flere også kommer til at leve mange år med kræft og deraf følgende smerter.

På den netop overståede Verdenskongres i Milano var én af hovedtalerne professor Patrick Mantyh, som jeg personligt havde set meget frem til at høre. Han er den førende ekspert i knoglekræft og smerter – et problem, der rammer tusindevis af danskere hvert år.

Knoglekræft er en hyppig komplikation til visse cancer-typer som f.eks. prostata cancer, mama cancer og multible myeloma. I en sund, normal knogle samarbejder osteoclaster og osteoblaster for at vedligeholde knoglen så den er stærk og funktionel. Denne balance ødelægges når der opstår knoglekræft. Nogle metastaser er primært osteoclastiske (nedbryder knoglen og efterlader den porøs og skrøbelig) mens andre primært er osteoblastiske (bygger mere knogle væv – dog af ringe kvalitet således, at knoglen bliver skrøbelig selvom den er tykkere).

Normalt er WHO´s anagetiske stige “golden standard” for smertebehandling af alle typer kræft. Men de seneste år er viden om mekanismer bag knoglekræft vokset enormt, og i dag er der teorier om hvorledes osteoclaster og osteoblaster bidrager til nociception, sensibilisering og neuropati i den metastatiske knogle.

I korte træk er følgende nociceptive mekanismer medvirkende til de voldsomme smerter i forbindelse med knoglekræft (se også figur 1):

• Meget lav pH pga. forøget osteoclast-aktivitet (H+ transduceres til neuronet via ASICs og TRP kanaler)
• Frigivelse af algogener fra tumor-celler (f.eks. cytokiner), der formentligt medfører inflammation og opregulering af både neurale receptorer og gliaceller
• Perifær og central sensibilisering som følge af inflammation og langvarig nociception
• Yderligere frigivelse af algogener i forbindelse med evt. frakturer

De seneste år er der desuden en række fund, der tyder på, at knoglernes innervation undergår forandringer i takt med at cancer cellerne breder sig. Helt konkret tilskrives NGF (nervens væksthormon) en hovedrolle i disse forandringer, som leder til udviklingen af neuropati.

FIGUR 1:

REF: 

Jimenez-Andrade, J. M., Mantyh, W. G., Bloom, A. P., Ferng, A. S., Geffre, C. P., & Mantyh, P. W. (2010). Bone cancer pain. Annals of the New York Academy of Sciences, 1198, 173–181. doi:10.1111/j.1749-6632.2009.05429.x

Konsekvenser

Viden om, at mekanismerne bag knoglekræft-smerter ændres i takt med udviklingen af sygdommen betyder, at den smertelindrende behandling også bør ændres løbende for at “ramme” de mest aktive mekanismer. Det er et mindre – men velkomment – paradigmeskifte i forhold WHO´s uspecifikke smertestige.

Grundlæggende forståelse for hvordan nociception og knogleceller hænger arbejder i forbindelse med knoglekræft har desuden medført ændret brug af allerede godkendt medicin (til andre lidelser) og udviklingen af ny medicin, der kan hæmme knoglecellernes aktivitet.

Så selvom vi stadig ikke tør håbe på en helbredende behandling af kræft har ovenstående allerede haft stor betydning for mange patienter.

_______________________________

Vil du vide mere?

Gratis artikler om mekanismerne bag Bone Cancer Pain:

Jimenez Andrade, J. M., & Mantyh, P. (2010). Cancer Pain: From the Development of Mouse Models to Human Clinical Trials

Samt tre forskellige kliniske publikationer fra IASP : Pain – Clinical Update (juni 2009, februar 2010 og marts 2012)

Kursus i smertemekanismer og -fysiologi:

Der afholdes kursus den 26-27. september 2012 i Tårnby i smertefysiologi. Du kan læse mere her eller skrive til lene@fysiomail.dk