Massage virker måske som NSAID – er det godt eller skidt?

Et nyt studie fra Canada forsøger at kaste lys på mekanismerne bag massage – og deres forsøg viser, at massage 10 minutter efter fysisk aktivitet måske har samme effekt som NSAID (f.eks. ibruprofen). Er det en ønskelig effekt, spørger jeg?

Studiet er målte forskelle i muskelvævet hos 11 raske, unge mænd. I studiet cyklede de en (udmattende) cykeltur efterfulgt af massage. 

Forskerne fandt tegn på øget inflammatorisk aktivitet umiddelbart efter massagen (øget forstadie til TNF-alfa), men reduktion i antallet af aktive, inflammationsrelaterede gener 150 minutter efter den første biopsi (160 minutter efter massagen). Massagen – der er af ukendt type – varede ved i 10 minutter, og blev udført på deltagernes ben.

Et andet fund i undersøgelsen var, at den udmattende cykeltur fremkaldte vævsskade hos de unge mænd (uanset om de fik massage eller ej).

Studiet er kommenteret på Pain Research Forum, og de fremhæver studiets kvaliteter og initiativ til at gå i gang med at forstå mekanismerne bag massage. Samtidig skriver de, at studiet har nogle mangler før det bør fortolkes til patienter:

1. Tidsfaktoren: Vævshelingsprocessen topper 24-48 timer efter vævsskade, og da dette studie kun følger forsøgspersonerne i knap tre timer er der meget vi ikke véd endnu.

2. Relevansen: Studiet inkluderer kun mænd (unge og raske) og kan derfor ikke fortælle os noget om patienter – slet ikke patienter med kroniske smerter.


Rationalet bag studiet

Som idrætsfysioterapeut er der andre aspekter af studiet, der interesserer mig i lige så høj grad. Den væsentligste refererer til forfatternes konklusion:

In summary, our findings suggest that the perceived positive effects of massage are a result of an attenuated production of inflammatory cytokines, which may reduce pain by the same mechanism as con- ventional anti-inflammatory drugs such as NSAIDs. 

I Danmark – såvel som mange andre steder i Europa – er brugen af NSAID kendt for at have potentiel negative konsekvenser for vævets naturlige heling. Se evt. Sundhedsstyrelsens anbefalinger om brug af NSAID til akutte idrætsskader her.

Årsagen til, at Sundhedsstyrelsen fraråder brugen af (perorale) NSAID er bl.a. de negative effekter på mave-/tarmsystemet samt den øgede risiko for hjerte-/karsygdomme. Men en ofte overset årsag til Sundhedsstyrelsens advarsel, er den negative effekt som NSAID kan have på vævshelingen.

NSAID virker (primært) på den såkaldte “Prosteglandin Syntese”, og er primært rettet mod det protein, der hedder PGE2 (prosteglandin-E2). Mere konkret inhiberer NSAID de såkaldte “Cox” (Cox 1 og Cox 2), der er én af metabolitterne af Arachidonic Acid (AA). AA frigives når celler går i stykker, og har til formål at bidrage til vævsheling lokalt hvor skaden er sket.

PGE2 er én af de mest aktive algogener (proteiner, der giver anledning til nociception), og spiller en væsentlig rolle i den såkaldte “inflammatoriske suppe”. Det er denne inflammation, der er årsagen til den perifere sensibilisering i forbindelse med vævsskade.

Så umiddelbart virker det fornuftigt, at smertelindre ved at fjerne PGE2 (m.fl.) – problemet er blot, at ud over at være et algogen er PGE2 et væsentlig element i den naturlige heling efter enhver vævsskade. Derfor er det Sundhedsstyrelsens holdning, at man ikke skal give peroral NSAID til akutte skader på f.eks. muskler da det kan hæmme eller forringe helingsprocessen på lang sigt.

Den formodede langtidseffekt af NSAID betvivles stadig i nogle kredse. Så det er vigtigt, at anbefalingen om IKKE at anvende NSAID følges primært fordi det er Sundhedsstyrelsens anbefaling – og ændringer i deres anbefaling må nødvendigvis have effekt i praksis.

Det ikke er nok at vide, hvis man ikke hjælper andre til at forstå…

Jeg håber derfor, at du vil dele din mening på denne blog eller videresende den til andre, der eventuelt ikke véd, at NSAID bør undgås ved akutte skader. Se iøvrigt en samling af kritiske studier omkring NSAID og vævsheling her.

Konklusion

Sammenfattende er studiet bestemt interessant, omend det ikke umiddelbart kan overføres til klinisk praksis. Jeg ser ingen grund til at fraråde brugen af massage lige efter træning – men studiet giver anledning til eftertanke. Man kunne overveje om massage ville være et fornuftigt valg i de situationer hvor træningen f.eks. har til formål at bygge muskelmasse?

Reference: Crane et al. Massage therapy attenuates inflammatory signaling after exercise-induced muscle damage. Science translational medicine (2012) vol. 4 (119)

Øvrige referencer er indsat som link i teksten

2 kommentarer til “Massage virker måske som NSAID – er det godt eller skidt?”

  1. Pingback: Idrætsskader – skal de gøre ondt? « videnomsmerter

  2. Pingback: 15.000 tak for det første år! « videnomsmerter