Placebo (del 1): Hvornår opstår placebo?

Forestil dig, at du vågner op en morgen og føler dig stiv i nakken og lidt utilpas. Du overvejer om du kan være ved at få influenza, om det kan være tømmermænd eller om der er en anden rationel forklaring på dit ubehag mens du står op og finder vej til badeværelset. Men allerede under badets varme vand føler du dig mere tilpas og mærker stivheden forsvinde. Tankerne retter sig ind på dagens opgaver – gode såvel som mindre motiverende – og snart har du glemt at du var utilpas da du vågnede. Du har lige nydt godt af din bevidsthed’s evne til at prioritere…

Forestil dig, at du havde hørt om en ny influenza-pandemi i nyhederne aftenen før eller at du havde trænet hårdere end du plejer. Kunne det have påvirket dine symptomer i eksemplet ovenfor? Svaret er ‘ja’!

Siden 1960’erne har det været alment accepteret (naturvidenskabeligt), at vores tanker påvirker hvordan vi oplever Verden (se f.eks. Solomon & Moos, 1964). I dag bruger vi begreb som psykoneuroimmunologi til at forklare sammenhængen mellem tanker, indlæring og hjernens (kemiske) indflydelse på immunforsvaret (se f.eks. Benedetti & Amanzio 2013).

Men hvad betyder det egentligt? Som i eksemplet ovenfor er det klart, at alt hvad vi oplever (herunder også smerte) afhænger af den situation vi befinder os i, de mennesker vi er sammen med, vores erfaringer og de forventninger vi har til fremtiden. Og dette gælder ikke mindst i sammenspillet mellem patienter og behandlere.

I denne sammenhæng er en patient et menneske, der søger andres hjælp til at opnå lindring. En behandler er enhver person, der tilbyder sin hjælp til en patient. Patient-terapeut forholdet er altså ikke noget, der kun foregår i det etablerede sundhedsvæsen. Det er en uundgåelig faktor i enhver behandlingssituation.

For klinikere betyder det, at al behandling kan påvirke psykoneuroimmunologiske mekanismer hos patienten og fremkalde positivt og negativt konsekvenser. Det er afgørende at forstå, at det ikke kun er patientens tanker, erfaringer og forventninger, der afgør størrelsen af denne indflydelse. Dine tanker, erfaringer og forventninger spiller også en rolle for patientens oplevede effekt af behandlingen. Dette kan forklare noget af forskellen på effekten hos yngre, usikre klinikere og ældre klinikere, der er fulde af selvtillid, og når man taler om  placebo- og nocebo-effekter er det blandt andet disse faktorer man mener.

I næste indlæg kan du læse om sygdomsadfærd og patient-terapeut relationen. Men hvis du ikke kan vente kan du læse mere her:

‘The Patient’s Brain‘ (bog) beskriver det videnskabelige grundlag, der anvendes til at forklare mekanismerne bag placebo og noceboog

Placebo – videnskabelig bias eller behandling?

Lad mig tilfredsstille dig…

Behandlingen var vellykket…men patienten blev ikke bedre!

Ensartet respons på al behandling af NSLBP?!?

 

Referencer:

SOLOMON & MOOS, Arch Gen Psychiatry. 1964;11(6):657-674

Benedetti & Amanzio, Pul Phar & Ther 2013