I en serie af studier har en gruppe af højtestimerede smerteforskere – inkl. G. Lorimer Moseley, C.J. Woolf, A.P. Rilsnar og V. Apkarian – sÃ¥et tvivl om hvorvidt smerte overhovedet er en oplevelse (sÃ¥dan som bl.a. IASP har defineret det, og som jeg har skrevet utallige gange pÃ¥ min blog).
De har – i en række af hidtil hemmeligtholdte studier – fundet beviser for, at et omrÃ¥de i tilknytning til insula-kernen i hjernen er et sandsynligt bud pÃ¥ et smertecenter. Gruppen har valgt at bryde tavsheden nu fordi de har fÃ¥et mulighed for at udgive deres studier et særnummer af tidsskriftet NATURE.
I korte træk mener de, at have bevist, at specifitetsteorien (at der findes et ‘smertecenter’ i hjernen) er mere sand end vi hidtil har troet. Det er naturligvis et stort tilbageslag for smerteforskningen pÃ¥ verdensplan, mens de forskere – som f.eks. A.D. Craig – der har fastholdt, at der findes neuroanatomisk/patofysiologisk forklaring pÃ¥ alle smertetyper, mÃ¥ske ender med at fÃ¥ det sidste grin.
Jeg har taget konsekvensen og begraver mig i min tilsendte kopi af materialet. Hvis jeg mener, at der er mere at tale om vil I høre om det her pÃ¥ bloggen. Hvis ikke – sÃ¥ har det været spændende.
1. april 2014
Morten Høgh
Hvor er det interessant…. og jeg kommer til at tænke pÃ¥, om man mon sÃ¥ ikke godt kan stimulere til dannelse af endorfiner, hvis man bliver slÃ¥et i hovedet lige ud for smertecentret. Terapeutisk spanking som smertelindring. Det mÃ¥ være et studie værd indtil næste 1. april 🙂
A.P. Rilsnar, goes without saying ;-). Læste altså ikke artiklen 😉
SÃ¥ vil vi gerne have kursuspengene tilbage…
Klaus, 1. april 2014
Hahaha, Morten Høgh, fantastisk! ;o)
Som kronisk smertepatient med smerter liggende på alt fra 7-10 på VAS skalaen, året rundt, hver evig eneste time i døgnet, kan jeg faktisk ikke se noget som sjovt i denne Aprilsnar.
Og så er jeg endda en af dem som har mest humor på smertefronten.
Selv når mine fødder er hævet til dobbelt størrelse af bare at stå op, griner jeg af hvor meget de ligner fødder som Beast fra X-men har. Og de har endda farven også 😉 Men det er hjemme hos mig selv, hos mennesker som også ser den store kamp det er at være ramt af kroniske smerter.
At gøre grin med forskningen omkring en usynlig ting, som i forvejen er så svær for udenforstående at forstå, og så endda i et offentligt forum, gør det bare endnu værre for os. Så vær sød ikke at lave sjov med ting, som folk i forvejen synes er noget pjat, og bare skal arbejdes væk. Og nej, for mange er smerte IKKE en svaghed som forlader kroppen (den mest latterlige kommentar ever! -fra facebook kommentarene under artiklen). For mange er det noget som ALDRIG forsvinder, nogensinde igen. Prøv for én gangs skyld, i bare 1 minut, at sætte jer seriøst ind i hvordan det måtte være. I vil hurtigt opdage at der absolut intet sjovt er at komme efter!
Hej K. Hvis du følger min blog vil du forstå at min aprilsnar er et redskab til at understrege netop den pointe du fremhæver.
Jeg hÃ¥ber, at du vil tage dig tid tid at læse flere indlæg – f.eks. det om ‘Den usynlige smerte’ – sÃ¥ du kan se, at der faktisk er mange sundhedsprofesionelle, der forstÃ¥r hvad smerter er (men ikke hvordan det er at leve med den).
Med venlig hilsen
Morten