Véd vi nok om smerter til at forstå patienterne?

Svaret burde være; selvfølgelig – det er jo det vi er uddannede til! Men sandheden er desværre en anden…

I denne uge er der kongres i København om de samfundsmæssige konsekvenser af kroniske smerter. Se bl.a. denne artikel fra MetroExpress om hvilke konsekvenser den manglende politiske viden om problemet medfører.

Denne blog vil fokusere indad og se hvad vi som fagpersoner kan gøre bedre.

Smerte er ikke en naturlig konsekvens til vævsskade. Derfor betragtes smerte i dag som et separat problem, der skal behandles med samme indsigt og faglighed som vi behandler patologien.

I 1965 (1) revolutionerede Wall og Melzack smertevidenskaben med deres teori om “Gate Control”. Af historisk interesse kan det måske interessere nogle læsere, at den oprindelige artikel blev publiceret i 1962 i Brain (2). Videnskaben startede som et barn af filosofien, psykologien og fysiologien – men det var først da den første nociceptor (TRPV1) blev klonet, at smerte blev en selvstændig videnskab (3,4). I dag publiceres der tusinde nye artikler om året, og det er praktisk talt umuligt at holde sig opdateret på alle områder indenfor smerte. Professor Troels S. Jensen og kolleger har netop offentliggjort en artikel (5), der giver et status indenfor patofysiologi, post-operative smerter, opioider/smerte og Failed-back-surgery-syndrome (FBSS).

For at kunne begå sig med tilstrækkelig faglig viden er det altså nødvendigt, at alle sundhedsfaglige lærer om smerte i tillæg de øvrige faglige kundskaber som f.eks. patologi, manuel terapi, medicin, akupunktur, kirurgi og kommunikation.

Hvad skal sundhedsfaglige lære om smerte?

Basisviden for alle sundhedsfalige

IASP (International Association for the Study of Pain) er hovedorganisationen for smerteforskning i Verden. De har udarbejdet et curriculum, der i detaljer beskriver hvad man kan forvente af sundhedsfaglige uddannelser anno 2012. Det burde være standard på alle uddannelser i Verden, men traditioner er hårde at bryde… Du kan læse de forskellige curricula her.

Specialister i smerte

Der findes ingen sundhedsfaglige grupper, der har specialister indenfor smerte. Hos lægerne er faget delt mellem anæstesiologer, reumatologer og neurologer (samt alle andre, der har forkærlighed for området). Det er der jo ikke noget galt i, men det gør det svært at finde et fælles fundament for hvordan man griber “smerte” an.

Men har vi overhoved brug for et speciale i smerte? Og måske endnu vigtigere; hvad skal en specialist kunne som de andre specialer ikke kan? Her er et par bud:

1. Specialister i smerte skal forstå smerte på et akademisk højt niveau og samtidig være kliniske kompetente. Det indebærer, at der skal defineres et nyt fagområde mellem eksisterende fagområder som f.eks. neurologi, manuel medicin, psykologi, sociologi, antropologi, træningsfysiologi og filosofi.

2. Specialister i smerte skal kunne rådgive om alle typer smertebehandling – fra rygmarvsstimulator over medicin til øvelser.

3. Specialister i smerte skal kunne indgå i tværfaglige teams såvel som i konsulentrollen, skal uddanne andre fagpersoner, og skal bidrage til grund- og klinisk forskning.

Hvor kan du lære mere om smerte?

Det er jo heldigvis aldrig for sent at lære nyt – og der er mange muligheder:

Universitetsbaserede uddannelser

: Københavns Universitet – Master i Smertebehandling (TILMELDINGSFRIST 31. MAJ…)
: King´s College London (MSc Pain: Science & Society)
: The Uni of Edinburgh (MSc Pain Management)

(rygterne lyder at man også snart kan tage en MSc Pain: Science & Society i Adelaide på Uni South Australia)

Akademiske kongresser og møder

: Dansk Smerteforum´s møder
: EFIC (Europæiske Forbund af IASP-medlemslande)
: IASP World Congress on Pain

Evidensbaserede kurser

: Explain Pain
: SmerteFysioterapi / Borgere med Smerte
: Smertefysioterapi / Måling & Undersøgelse af Smerte (næste kursus 6-7. juni 2012)
: Smertefysioterapi / Neuroscience og Smerte
: Smertefysioterapi / Øvrige kurser

: Akupunktur & Smerte / Smertekursus

: Change Pain / Kurser for læger (sponsoreret af Grünenthal)

: Muskuloskeltal Fysioterapi / Neurodynamik og Smerte

: Aarhus Universitet / Smertekursus (for medicin-studerende)

Send gerne link til andre kurser hvis du kender andre kurser, der passer ind på listen

REFERENCER

1) Melzack, R., & Wall, P. (1965). Pain Mechanisms: A New theory. Science (New York, NY), 1–10.

2) Melzack, R., & Wall, P. D. (1962). On the nature of cutaneous sensory mechanisms. Brain : a journal of neurology, 85, 331–356.

3) http://www.painresearchforum.org/forums/discussion/15813-deconstructing-pain-neurobiological-perspective

4) Caterina, M. J., Schumacher, M. A., Tominaga, M., Rosen, T. A., Levine, J. D., & Julius, D. (1997). The capsaicin receptor: a heat-activated ion channel in the pain pathway. Nature, 389(6653), 816–824. doi:10.1038/39807

5) Allegri, M., Clark, M. R., De Andrés, J., & Jensen, T. S. (2012). Acute and chronic pain: where we are and where we have to go. Minerva anestesiologica, 78(2), 222–235.