Måling & Undersøgelse af Smerter

Smerte er en oplevelse som – indtil videre – kun kan undersøges ved at inddrage patientens oplevelser. Omvendt er nociception et fysiologisk fænomen, der ikke (direkte) kan opleves, men som kan måles, og som i mange tilfælde er relateret til patientens smerteoplevelse.

Smerte bør derfor forståes som mere end en intens oplevelse og kan derfor beskrives på mange måder. En klinisk undersøgelse af patienter med smerte indeholder ofte undersøgelse af bl.a. depression og frygt-betinget adfærd. Disse undersøgelser kan derfor bidrage til at kvalificere læger, terapeuter og andre sundhedsfagliges forståelse for patientens smerter.

Aktivitet i det sensoriske nervesystem er en forudsætning for normale oplevelser. Derfor er grundig og struktureret undersøgelse af det sensoriske nervesystem et uundværligt klinisk værktøj – ikke mindst i undersøgelsen af patienter med smerte. Normale og abnorme fund kan bl.a. give værdifulde informationer om patientens sygdomsbillede.

På dette kursus lærer du at undersøge det somatosensoriske nervesystem og gøre klinisk brug af fund som f.eks. hyperalgesi, allodyni og hypoalgesi. Du lærer desuden at anvende værktøjer til at stratificere (målrette) forebyggende indsats mod kronificering og til registrering af smerte/lidelse, som den kendes fra patienter med langvarige smerter.

Kurset er baseret på kliniske cases/praktik, opgaveløsning og foredrag.

Varighed 16 timer, sv.t. 1 ECTS-point.

Pris 3.500,00 DKK

Kontakt Lene@videnomsmerter.dk hvis du har spørgsmål.

Se kursuskalenderen for datoer

 

1 kommentar til “Måling & Undersøgelse af Smerter”

  1. Pingback: Fibromyalgi: En perifær nervelidelse? | videnomsmerter

OBS: Henvendelser vedr. Kurser skal sendes til morten@videnomsmerter.dk | All enquiries regarding courses should be sent by email to morten@videnomsmerter.dk